Kidde, Harald Uddrag fra Helten

"Denne Mand har været Vidne til mit Tilbud og Deres Afslag. De må altså vide, at Løgn og nye Forsøg 157 vil tjene til intet. De har hørt, jeg ikke heller frygter Pralen og Klaffer - så lidt som Deres Trusler. Ti mindst af alt frygter jeg Fantaster!" Det gav et Ryk i ham. "Og at De ikke skal svælge i sødlige Fantasier om Deres Fader, min Søn, og skue i ham en Martyr for mig, skal jeg oplyse Dem om, at han var mer end villig, da jeg lod hin Kvinde, Deres Moder, Skøgen, vise fra min Port - omend han, som jeg siden erfoer, lod sin Domestique følge hende hemmeligt, til hun førtes derhen, hvor hun rettelig hørte hjemme - og at han havde ganske forglemt hende såvel som hendes Livs mulige Frugt, til Hr. Pastor Gotthardsen, den Gejstlige under hvis Tugt, jeg havde tænkt mig at anbringe Dem, en Dag, da han søgte min Hjælp mod en Person, der viste sig at være Deres Præceptor, kom til at nævne Dem og Deres Bolig, samt Deres ukendte Moders Lod. Min Søn, der som sædvanlig sad med en af sine Digtbøger, ved Navn "Wilhelm Meisters Lehrjahre" påhørte denne Samtale, just som han grundede over en tåbelig Passus om en Fader og hans uægte Søn, og grebes af den Sentimentalitet, han kaldte Samvittighedsnag. Trods alle mine Forestillinger, blandt andet om hvor lettelig et andet Barn kunde være blevet understukket, udsatte han hin månedlige Pension for Dem. Meget har jeg siden angret, at jeg den Gang føjede den tjenestivrige Præst i hans Begæring om at udrense hin Ulv af hans Hjord - omend jeg nu efter at have set Dem - noget min Søns Nerver dog aldrig tillod ham! - ej nærer nogen Tvivl om, hvem De er. Zippel, jeg véd, hvad jeg siger! - Ti i hint Hus, hvor De fødtes, hører De hjemme. Og - nu vil De også ende dér!"