Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Jeg huskede kun, at hun havde set på mig, og hvad Adam dømte om det Blik. Jeg glemte min egen Viden om det og Guds Mening med det, glemte os selv og tog os efter Verdens Dom. Jeg, der altid havde lydt og tiet og set på de andre og veget for deres Jeg og kun anet mit eget i dets dybe Underlegenhed for deres, jeg overvældedes nu af mit ukendte Selv. så jeg segnede ned på Trappestenen og endnu sad der, da Vægteren med Kabus og Morgenstjaerne stod foran mig og bød mig gå hjem og sove Rusen ud.