↩ Og mens hun ledte sin Husbond, der halvt leddeløs, halvt stiv af Drik hang over hendes Arm som en Strandvasker, samlede Agnete og Steffen hastigt og lydløst de Små, og alle de hvide Ansigter og mørkkrøllede Hoveder forsvandt ud af Døren, som slugte af Mørket.