Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Så sad de da dér over for hinanden ved det lange Bord, den ene læste sine Romaner, den anden tegnede barbariske Tyrkers Kamp mod hvide Mænd, mens Solen skinnede over dem, og Formiddagen stille gled hen. Blev man endelig træt af at tegne, kunde man krybe op i Vindueskarmen, som den grå Mand næsten helt havde opskåret med sin Lommekniv, og se ned i Haven, hvor Katten kom listende langs Plankeværket, i Skjul af Hyldehegnet, og vilde hen til Spurvene, men aldrig kunde nå dem, for hver Gang den var lige ved dem, svirrede de op i den lyse Luft - og så kunde Mons stå og glo med løftet Pote! Ude på Fjorden gled de store, solbelyste Skibe hen, de skulde langt bort til Lande, hvor der var 15 evig Sommer. Det sagde Søster Regitze og sukkede så tungt, for hun længtes så meget derned. Tue forstod det ikke ret, her var jo dog så godt.