↩ Da foer han pludselig op, og med Et stod de Aftener for ham, da også Alf sov herinde, da han krøb op i sin lille Seng, som stod ved Siden af Tues, og Moder puslede ned om dem bægge, og han råbte God Nat med sin klare Stemme og nikkede med sit lyse Hoved. Men nu var hans Seng flyttet paa Loftet, og nu måtte han nøjes med den trange, sorte Hule dér ude på den kolde Kirkegård, hvor han måtte ligge og fryse og ryste.