↩ «Ja, det var en sand Guds Lykke, vi fik de Klæder lige nu til Vintertid,» sagde Lene og svøbte sig velbehagelig i sit Sjal, «men gaa nu hen og sig Fruen Tak,» hun puffede til Drengen, og han stavrede over Gulvet hen til Moder og rakte sin benede Hånd ud: 9 «Tak for Alfs Klæder.»