↩ Så var der også Eline Petersen - hende kunde Tue aldrig forsone sig med. Han så hende næsten hver Dag liste om på Trapperne eller Gangene, asende med en mægtig Torvekurv til Kakkelovnene eller en altfor tung Vaskebalje, ængsteligt spejdende omkring sig, ti mødte Mester Linné hende, rejste han øjeblikkelig Kam. Med flyvende Hår og gnistrende Øjne foer han i hende: