Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Som der var stille ovre hos Moder, var der stille i Kontorerne og i det hele store Hus. Men stundom kunde høj Latter og larmende Fodtrin bryde Stilheden; det var, når Faders Assistenter kom. Med et Bulder fløj Døren op, og dér stod de midt i Stuen og så sig om. Alle var de unge Mænd, og alle lignede de hverandre - høje og ranke, med blå Øjne og struttende, gult Skæg. De bar grøngrå Vamse med Spændetamp, Jægerhatte med Fuglefjer og lange, blanke Støvler. Og som de kunde råbe og le! den gamle Skriver blev endnu mere grå, når de kom, og skelede endnu mere gnavent, mens han gemte sine Bøger bort. Men Tue var glad over dem; der blæste som en frisk Vind med dem ind i Kontoret. Og skønt de altid snappede ham bort fra hans Stol og kastede ham op og ned i deres Arme, hvad der jo var meget dristigt, lo han dog selv med, ti i deres spillende Øjne vexlede det, akkurat som Skyer, der skifter, og fra deres Klæder og Skæg åndede den friskeste Blæst. Og lo de, var det, som når Landevejspoplernes Blade knitrer.