↩ Men nåede de så atter ud på Landevejen og så Byen dernede, var det alt sammen glemt igen, og de begyndte at snakke sammen. Moder havde jo også sagt: Else må glemme Åge, hvis hun skal leve - hun havde sagt: Alfs Kiste blev fyldt med Blod, når han græd, men var han glad, blev den fuld af røde Roser. Derfor vilde han ikke mere være bange for Broder. Broder var slet ikke vred på ham. Tue blev så vel til Mode mellem Moder og Søster.