↩ Borgemesteren var en lille, gammel Herre med Guldtresse om Kasketten og Pels. Han vilde altid bytte sin Elfenbensstok med Tues Kæp, men gjorde det alligevel aldrig. Han havde Briller over de klare Øjne og hvidt Silketørklæde om Halsen og bad altid «den ærede Frue» hilse «Hr. Kammerråden». Det skulde være Fader, men det måtte være noget naragtigt noget, for Fader lo altid af det, når de fortalte det hjemme. Den samme gamle Herre (han havde tykke, gule Skindhansker på) nævnte ofte Ordet: «Hans Majestæt» - og løftede så på Tressehuen, mens hans lille Ansigt med de hvide Bakkenbarter blev stift og alvorligt.