Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Sådanne Ture gik de alle Årets Tider: om Vinteren, når Stierne var forsvundne under Sne, og Markerne lå hvide og skreg under deres Fødder, om Sommeren, når Kornet bølgede tungt og gult, så 20 langt de kunde se, og Axene snappede efter Tues Ben med lange, spidse Næb, mens Lærkerne kvidrede og trilrede oppe under den blå Himmel, om Efteråret, når de vadede i vissent Løv i de brogede Skove, og Luften var tynd og kold, og om Våren, når alt begyndte at grønnes og spire.