↩ Det var en tidlig Morgen i September, Klokken var endnu ikke sex, og Solen var lige stået op. Stor og gylden hang den ude i Tågerne over de rimhvide Enge, Åen randt blank og glat ind i Disen, Solguldet glimtede svagt i dens Spejl. Spurvene havde travlt i Vedbenden på Muren, de pudsede deres Fjer og surrede kvidrende ud og ind mellem Løvet. Men Allétræerne sov endnu, og det var så stille i den kolde Morgen, at man kunde høre en Trillebør køre helt * 24 ovre på Vilstrupvejen, Mandens Træsko klaprede bagefter.