↩ Inde i Huset kunde han høre travle Skridt, af og til lød Faders stærke Bas, og Kopper klirrede. Fader var ved at drikke Te, Tue havde allerede slugt sin, skønt den var så hed, at hans Gane endnu sved, men han kunde umuligt vente dér inde i Stuerne. Jes kunde jo komme hvert Øjeblik; men nu havde han allerede stået længe, længe og - hør, dundrede det ikke over Sønderbroen? nu kom Jes!