↩ Så rullede de hen langs Huset, som lå der bag Stammerne med sine nedrullede Gardiner og sin grønne Vedbend. Tues Øjne gled fra Rude til Rude, og dér, i det sidste, lettedes Gardinet til Siden, og Søsters Ansigt tittede frem, med det vilde, røde Hår om Ørene, de leende Øjne og blanke Tænder.