↩ Nu var de nået op over den sidste Ure Banke og 32 kørte ud mod det åbne Land, der bredte sig milevidt ud med gule Markflader, hvor Rimen tøede. Hvide Skyer drog højt hen over Himlen, og Blæsten gik som én Strøm gennem Poppelkronerne. Hestene slog med Hovederne og satte i Galop, Hovslagene klaprede, og Hjulene ilede, mens Vejen strømmede hen under dem - ud, ud til Friheden kørte de! Solen steg højere og højere, og Lærkernes evige Kvidren kogte over dem. Fremad, fremad gik det! Tue satte i at skrige i vilden Sky.