↩ Nej, skulde han længes et andet Sted hen end her, hvor han var, og hvor han havde det så godt, da skulde det være mod Nord, langt mod Nord, hvor der var mørkt og koldt og tomt. Og i Stuens Skumring drømte han tågede Drømme om hine Egne i Tule, hvor lille Gerda red over de hårdtfrosne Snemarker på Eisdyrets savmagre, strithårede Ryg, søgende efter den lille Kaj, mens Frosttågen tætnede om hende, og Ishavet blånede langt ude i den mørke Horizont.