↩ »Din Slæde - din Slæde!» skreg han og trommede med Fødderne, så det buldrede, men den gode, fromme Slæde blev ondskabsfuldt liggende og presse - å, han kom aldrig mere hjem; han maatte blive liggende her i den hvide, kolde Sne, midt i det tavse Land, til han blev gammel og grå og fik langt Skæg og -