Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

«Du - du -» stammede han, men følte sig så i sådan en Vånde, at han i lange Spring satte af Sted over Sneen, så fort hans ømme Ben kunde bære, til han huskede på Slæden og så sig om. Drengen stod dér henne ved Grøften, han havde sluppet Slæden ned og måbede vildt forbavset efter ham. Tue betænkte sig lidt, så sjokkede han tilbage, listende sig frem med Øjnene prøvende på den fremmede Dreng, til han med Et bøjede sig og snappede Rebet, så foer han af Sted, i vildt Løb op mod Landevejen. Han hørte en hvæsende Bjæffen bag sig og satte mere Fart på, men så kaldte Drengen: 43 «Rigmor! Rigmor!» og Bjæffene forsvandt.