Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Fader rystede på Hovedet ad ham, men så sagde Moder hurtigt noget henne fra sit Kniplebræt, og Fader svarede. Tue forstod ikke ret, hvad det var, han var altfor optaget af Forundring over, hvor Fader dog kunde sige, at han skulde have taget den fremmede Dreng med hjem - her hjem! Han så sig om i den stille, lampebelyste Stue med de mørke Møbler. Moder sad vendt om mod Fader, Lyset faldt 44 hen over hendes bølgede, sorte Hår og elfenbensfine Ansigt med de stærke, blå Øjne, Regitze gik sagte op og ned over Tæppet, med Hænderne på Ryggen og den tykke, røde Hårfletning ned over Skuldrene. Hun smilte hen for sig med sænkede Blikke, den halvlange, blå Kjole slog hende om Anklerne - Regitze var blevet så stor i den sidste Tid - og her var det, at Drengen med Luen og Bælgvanterne skulde ind - her hvor opslagne Bøger lå spredte over Bordet, og Faders Piberøg kresede om Lampens gyldne Kæder, hvor Ovnen glødede bag sin Rist, mens det suste sagteligt ude i Kastanierne - nej, aldrig - det var jo meningsløst.