↩ Så var det en Aften i Februar; Tue lå i sin Seng, og Ane stoppede ned om ham, Moder skulde nemlig ud den Aften og stod og satte sit Hår foran Spejlet. Tue snakkede om alt det, han og Anton havde oplevet den Dag, og hvad de skulde tage sig for i Morgen. Moder hørte smilende til, og også Ane lyttede velvilligt; nu havde hun forsonet sig med Anton og ladet sin Fortrydelighed fare.