↩ Skulde han ikke vende om? han havde jo heller ikke sagt nogen Besked derhjemme - da - dér nede lå Birtes Hus mellem Pilene, Tue så den lave, lune Stue for sig, Bilæggerovnen, Klapbordet og - han løb til, så Pytterne sprøjtede om ham, hen ad Vejen, ned ad Markstien og ind i Haven. Han standsede i Forstuen med Klinken i Hånden - der var så stille, endnu mere stille end ellers, kun Blæsten sukkede om Huset - ingen Rok snurrede derinde, og Uret var standset. Han blev pludselig så forunderlig angst og skottede tilbage, om Døren stod åben til Flugt, jo, den gabede ud til det mørke Land - skulde han - da hørte han en sagte Klage inde fra Stuen, det var Anton - Anton - hurtigt fik han Døren op og tumlede ind - der var bælgmørkt i Værelset, kun Sengene skinnede - han hørte en rejse sig og humpe ham i Møde.