Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Men han stod ganske stille og stirrede ud i den frodige, grønne Fred - og med Undren følte han noget vågne og røre sig i hans blodsvage Årer - en sagte, skælvende Jubel - en fjærn, svag Sang, nynnet som af tonende Alfestemmer - en Hymne til Livet og Livets Fryd, nu han var opstanden fra de døde. Han så op med et lyttende Smil og foldede Hænderne: 62 «Mo'r, nu er det blevet Sommer.»