Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

De nye Drenge - Tue blev trang om Hjærtet ved Tanken på dem - hvad var det dog, der ventede ham? han skulde ud blandt lutter fremmede, han aldrig før havde set - og tilmed Drenge - havde det endda været Voxne eller Piger - men Drenge! Alt, hvad Tue anede af vildt og hårdhændet i Livet dér ude bag Hjemmets Ruder, syntes ham at stamme fra Drenge. Og i deres Vold skulde han være givet hele Formiddagen - hvad kunde de ikke finde på at gøre ved ham, når de så, han ikke vilde elske dem og ikke lege med dem? hvor kunde Moder dog 69 udsætte ham for sådant noget? O, han følte det - al Lykke i dette Liv vilde være forbi for ham, når han kom mellem dem!