↩ Her ude på den høje Trappe stod da Tue hin længe frygtede Morgen og skulde sige Farvel til Moder. Solen skinnede venligt på de gamle Hustage, 71 og Luften var kølig og frisk. Men Tue kunde intet andet sanse, end at Moder vilde gå fra ham og lade ham ene tilbage mellem alle disse fremmede, langt borte fra Hjemmet og Stuerne.