↩ «Velkommen skal du være - træd indenfor - velkommen, o -» han standsede på Tærsklen og fæstede et så tragisk Blik på Tue, at hans Hjærte atter tog til at hamre, »her byder jeg dig velkommen, Sønnen af den eneste Mand jeg højagter mellem denne Stads foragtelige Indvånere - han, som sendte en virkelig Kammerrådstitel tilbage - velkommen i en Skole , i min Skole - o, det skulde have været i min Ungdom! Nå -,» han strøg sig over Ansigtet og lukkede Døren.