Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Ak hjemme - nu skinnede Solen ind i Dagligstuen, hvor Moder og Søster sad og syede, Pjusk kvidrede i sit forgyldte Bur, og Ane skramlede ude i Køkkenet. Hvorfor måtte han dog ikke være dér mere? det var jo dér, han hørte til, og ene dér, han kunde være lykkelig - hvad skulde han dog her efter, når Stuerne stedse stod og ventede ham? Hvorfor kunde han ikke rejse sig og løbe bort fra dette fremmede Sted?