↩ Tue stod ved Stakittet, hvor Græsstråene stak ind, hans Øjne skinnede af Glæde, Engene havde bragt ham en venlig Hilsen fra Hjemmet - og dér ovre - han skyggede med Hånden for Solen - under Vilstrup Bankedrag, hvor det glimtede i en Gavlrude - var det ikke Birtes Hus under Herrehovedets Træer og - - -