↩ «Så - nå, og jeg hedder Sigurd,» han nikkede tilfreds til ham - som sagde han. «Jeg er Konge, du er Degn.» Tue mærkede det vel, men han var ham taknemmelig, fordi han havde befriet ham, selv om han havde kaldt ham «den nye Dreng,» hvad skulde det til? som om han var eller nogensinde kunde blive Mage til de andre? som om han ikke altid var Tue Tavsen og hørte til derhjemme i det vedbendgrønne Hus.