↩ De Ord grublede Tue længe over, da de atter sad inde i Skolestuen; hvad mente Sigurd dermed? uden han selv vidste hvorledes, rimede de sig sammen med det, Fader en Gang havde sagt: «Ja - og hvis der ikke var Fruentimre og Klukflasker til,» det røde Hoved derude, som hed Eline Petersen, hvad mon det Hele var - -? Tue rødmede, han mødte Sigurds Øjne, der smilte til ham, og hin varme Strøm gød sig atter gennem hans Blod, han nikkede tilbage til ham, halvt undselig, halvt stolt - - men så var den brændende Skam der atter, hans Hjærte klaprede af Angst og Fortvivlelse - o Gud, hvad skulde han gøre