↩ Ak, hvor langt var han ikke allerede kommet fra Anton på denne ene Dag; det var, som lå der År imellem hine uskyldige Dage, da han havde leget dér inde i den lave, venlige Stue, og denne ensomme Aften, da han sad og skælvede af Undseelse og Skam på Trappestenen foran den låsede Dør - - stakkels Adam og Eva i Billedbiblen!