↩ Borgemesterdøtrene sagde ingenting, og det var af en god Grund, for de kunde knap læse indenad. Men den lille Charlotte så beundrende på Regitze med sine blide, blå Øjne: «Ak ja, Regitze, når man kunde lære det-» Vibeke stirrede hen for sig med Blikket fuldt af tung Sødme, hun hørte slet ikke, hvad de talte om. Men Tue følte sig helt stolt, han tænkte på sine og Regitzes Eventyrfarter i fordums Tid - deres Sejlads til Sydens Øer og deres Bestigning af Olympens Tinde - han forstod langt bedre Søster end de dumme Piger.