↩ Ak, det var altså Mester Linnés Stue - så fattig! så fattig! Intet Tæppe over det hulslidte Gulv, nøgne, 102 kolde Vægge, hvor Tapetet næsten helt var revet af, en trebenet Ovn, hvor nogle Pindes ynkelige Ild lyste ud over et Par tunge, klodsede Stole og en mager Seng uden forsonende, hvidt Tæppe - intet andet. Kun et Klapbord midt på Gulvet, med en kuppelløs Lampe brændende mellem Resterne af et Aftensmåltid og en høj, tyk Flaske med et Snapseglas, der kastede deres lange, grønlige Skygger over en opslået, forkrammet Nodebog.