↩ «Tue - Tue - hvor vil du hen?» - så var han på Benene, pilede rundt om Huset og styrtede ned ad Vejen. Han løb hjemad gennem Regnen, 105 som blev stridere og stridere, løb i ét Træk hele Vejen, løb i den vildeste Skræk - han syntes, det vrimlede i hans Spor af Skorpioner og Rotter, der vilde hænge sig i hans Hæle og besmitte ham med deres Spy. Han rystede af Forbitrelse og Væmmelse - Væmmelse, så han troede, han skulde kaste op -