↩ Det blev ikke sidste Aften, han standsede under Legen for at stirre ud mod Aftenrøden - men det blev heller ikke sidste Aften, Sigurd rev ham ud af hans lyse Drømmerier; han var højst utilfreds med den Vane, Vennen havde lagt sig til i den sidste Tid, og faldt over ham, hver Gang han «himlede».