↩ - Flacons og Silkepuder og Porcelænskrukker - og åndede så sart en Jomfruduft imod ham, at hans vågnende Hjærte skjalv af Ømhed mod alle unge Kvinder. Og for hans lukkede Øjne var det, som fødtes et Ansigt af Stuens Stilhed og Solskin - langt borte, som i en Dis af Solskin - et Ansigt, der smilte af Lykke og dog var så forunderlig alvorligt, der halvt var 113 Moders, halvt Søsters og dog ingen af dem - med en egen Sødme, som de ikke kunde eje for ham - et Ansigt, der var så kendt, som havde det bøjet sig over ham i hans Fødselsstund, og dog så uset fremmed - et Ansigt, der bag sine røde Læber bar al Livets Lykke for ham, Opfyldelsen af alle hans Længsler - - - - -