Indhold
-
ET FORAAR
- TIL ADAM OEHLENSCHLÄGER.
- HILSEN TIL THORVALDSEN.
- THORVALDSENS 'PSYCHE SÆLGER AMORINER'.
- KVINDENS SKABELSE.
- AFTENSKUMRING.
- ALVERDEN ER SYG.
- TIL NIC. FRED. SEV. GRUNDTVIG.
- EFEMER-GLÆDEN.
- FRYDENSBORG.
- NIELS EBBESENS MINDESTØTTE. (1838.)
- KONEN VED LEDET I FREDERIKSDAL.
- VED FREDERIK DEN SJETTES DØD.
- TIL HISTORIEMALER, PROFESSOR ECKERSBERG.
- KJÆRLIGHEDS TRANG.
- AFTENSKYERNE.
- DEN STUMME SORG.
- FORTRØSTNING.
- VOR TID.
- DEN SANDE FRYD.
- EVENTYRET.
- FØR HUN VAR VOXEN.
- DA HUN VAR VOXEN.
- NAAR DU ER TRÆT.
- NATURENS UFORANDERLIGHED.
- DEN FLYVENDE SOMMER.
- FARUM.
- TANKESPILLET.
- EN DRØM.
- EFTERAARSNATUREN.
- FORBANDET KAIN UDI ØRKNEN GIK.
- O, JEG HAR SIDDET ENGANG SOM DROT.
- TIL TRANKEBAR!
- EFTERSOMMEREN.
- FØR SØVNEN.
- FRISKT VEJR.
- SOMMERAFTNENS TUSMØRKE.
- MISMOD.
- KEJSEREN OG DEN FATTIGE KONE.
- I STADEN OG PAA LANDET.
- TIL BARONESSE MARIE L.
- EPIGRAMMER.
- HVOR SKAL JEG SØGE SANDHED?
- ORGELET.
- I EFTERAARET.
- EFTER UVEJRET.
- MØRK HIMMEL.
- ST. JOHANNES.
- NISSERNE PAA VANDRING.
- LYSETS FLUGT.
- NU SUSER DEN KOLDE OKTOBERBLÆST.
- DEN FIRBENEDE PROLETAR.
- BJØRNEN SOM RYTTER.
- TIL FAMILIEN I PRÆSTEGAARDEN.
- NATURENS GRAAD.
- KEJSERKRONEN.
- EDDERKOPPEN.
- BILLEDSTØTTEN.
- SOLEN OG DENS SKYGGE.
- INDSIGT OG OVERSIGT.
- KOKOSNØDDEN.
- PLANETEN OG KOMETEN.
- NØDDEKNÆKKEREN.
- UVEJRSSKYEN.
- GULDFISKENE.
- OLDINGEN OG POGEN.
- SOMMERFUGL OG ØSTERS.
- DEN HØJERE DRESSUR.
- TIL ROSEN.
- EFTER MASKERADEN.
- REVOLUTIONSTIDEN.
- TIL KONG FREDERIK DEN SYVENDE.
- SANG FOR DET DANSKE FOLK.
- VED ADAM OEHLENSCHL196GERS DØD.
- DEN BRUDTE STRAALE.
- DE TO KAMRE.
- KAOS.
- RASTLØS HIGEN.
- DET GAMLE ØG.
- KUN EN DRAABE.
- FREDSPIBEN.
- LÆRKEN.
- HELLIGKILDEN.
- DEN LILLE EVADATTER.
- TIL NATUREN.
- LIVET.
- KONTRASTERNE.
- MAASKE!
- TIL HENDE.
- DE GRØNNE BLADE.
-
FABLER FOR BØRN
- Det er den herligste Tidsfordriv
- SPÆDKALVEN.
- KONEN OG HESTEN.
- PUDELHUNDEN.
- MAAGEN.
- SKRALDEMANDSHESTEN.
- VINTEREN.
- SLAGSMAALET.
- LÆNKEGRISEN.
- HANEKYLLINGERNE.
- KILDEN.
- VÆDEREN OG GRISEN.
- HANEN.
- FIOLEN.
- AFTENSTUNDEN.
- SKADEN OG GRISEN.
- DE TO KATTE.
- DEN DRÆBTE AND.
- HUNDEN VED STRANDEN.
- KJØRETUREN.
- BIEN.
- POSTEN.
- HØNEN OG KOEN.
- HJORDEN.
- HUNDEHVALPEN.
- SPURVEUNGEN.
- LAMMENE.
- SKADEN.
- KATTENE.
- ROTTERNE.
- BJØRNEN.
- RUMLEPOTTEN.
- DE TO VENNER.
- KYLLINGERNE.
- EDDERKOPPEN.
- SVINET OG ANDEN.
- LÆKATTEN.
- GRISENE.
- HESTEN OG FØLLET.
- BISSEKRÆMMEREN OG HANS HUND.
- ABEKATTEN.
- NISSEN.
- STORMEN.
- GOD NAT!
- VOGTERDRENGEN.
- TUDSEN.
- DE TO HESTE.
- MØLLEHESTEN.
- RÆVEN.
- DUERNE.
- HØNSENE OG ÆNDERNE.
-
EN EFTERVAAR
- TIL MIN HUSTRU!
- STÆREN.
- TIL VIRKELIGHEDEN.
- I EN SOLSKINSKROG.
- LØVEN I SLIPPEN.
- VINTERAFTEN PAA LANDET.
- PAA GRÆNSEN MELLEM STAD OG LAND.
- ENSOMT LIV.
- TIL NORDENS FOLK.
- I FARENS STUND.
- KAALORMEN.
- ET FUGLESKJUL.
- REJSETUMMEL.
- HVORLEDES MAN KAN NARRE ET ÆSEL.
- VED ET KUNSTNERPARS SØLVBRYLLUP.
- I SOMMERNATTEN.
- VED EN VENS AFREJSE TIL UDLANDET.
- VED STRANDEN.
- DET SIDSTE FØLGE.
- "ARABEREN".
- ELEFANTEN.
- BJØRNEJAGT.
- MANDEN PAA DUESLAGET.
- RAVNEN.
- KILDEN.
- DA DE REV VOLDENE NED.
- TIL EN VEN OG EN VENINDE.
- ET VINTERBILLEDE.
- PAA DET JEVNE.
- TIL FRU ......
- DEN BROGEDE VERDEN.
- Endskjøndt min Aand har et sværmerisk Sving
- EN AABEN HILSEN TIL HOLGER DRACHMANN.
- BRÆNDENDE SPØRGSMAAL.
- FORELØBIGT GJENSVAR TIL MIN VEN
- IDEALITET OG REALITET.
- TIL DEN YNGRE SLÆGT.
- FANTASIEN.
- VED AARSSKIFTET 1880-1881.
- ET SMÆK.
- EN LILLE UDLADNING.
- EN TIDSSOL HAR JEG SET -
- DU MENNESKEBARN, SOM BRYSTER DIG STOLT -
- TIL OTTO HASLUNDS BILLEDER AF HESTENS LIV.
- EN SYND.
- EN FORKLARING.
- I TRISTE TIMER.
- TIL MIN HUSTRU.
- I EN BORTREJSENDE DAMES STAMBOG.
- HILSEN TIL DE LYKKELIGE PAA SKOVGAARD.
- PAA EN VIFTE.
- AF HVEDEBRØD OG SUKKER -
- HAVET.
- DET SUKKER EFTER REGN -
- NU SLUKKES TIDENS STORE LYS.
- DU HARMES VED LIVETS BLÆNDVÆRK
- BEKJENDELSE.
Alle forekomster
↩
Dog nej, det ligner ej, Du Danske, Dig!
Det er kun fremmed Klint, som skjuler Hveden,
en fremmed Faarekyllings hæse Skrig,
som røver Fædrelandet Moderglæden.
Du vil ej glemme Broderheltens Løn,
og lade fejgt Dig skræmme ham at hædre
med Mindets Krans, som blomstrer evig grøn.
Du er dog ej en saa vanslægtet Søn
af Moderen til hine stolte Fædre.