Kaalund, H. V. Uddrag fra MAAGEN.

Maagen skreg over Havets Spejl:
Skipper, tag ind dit hvide Sejl.
Skipperen gabed og strakte sig doven:
Maage, hold Mund med dit Skrig foroven. -
Skipper, Skipper, tag Sejlet ind!
Jeg spaar Dig, der kommer en Hvirvelvind.
210 Snak, Du Tosse, det kjender Du ej;
hvo er vel Skipper, Du eller jeg?
- Hu! da foer over Havet Blæsten,
Skibet forgik i Bølgerne næsten -
Maagen rundt omkring Skibet fløj:
Naa, kan Du se, at jeg ikke løj!
Gode Raad bør man altid høre!
- Da kløede sig Skipperen bag sit Øre.