Kaalund, H. V. Uddrag fra VED STRANDEN.

Aldrig saa yndig en Aften jeg saae,
Luften saa mild og vidunderlig stille,
neppe sig rører det rankeste Straa,
og saa sagte Smaabølgerne trille.
Styrket af Badet, hvor aander jeg let,
jeg, som var træt nys og trykket af Heden!
Er Alnaturen forklaret med Et -
eller jeg forklaret af Glæden?