↩ I samme Nu var Margrethe henne ved Portieren og lagde Øret til. Etatsrådinden talte i en grædende, halvt hviskende Tone, mens Olivia småklynkede, så hun kunde i Begyndelsen kun høre afbrudte Sætninger - det var noget om ægteskabelige Pligter - - enhver gift Kone må finde sig i - - Pastor Skou var så god, så hensynsfuld - - hun måtte ikke være bange - - og så igjen om tunge Pligter og Ægteskabets 10 Tornevej. Men saa fik Etatsrådindens Tale et sententiøst Sving, da hun besvarede med stort Eftertryk en uhørlig Indvending af Olivia: "ja, min søde Pige, Ægteskabet er nu én Gang sådan, og så længe det, der er Manden en Lyst, er Kvinden en Kval, er hver Brud, der går til Brudeskamlen, et Offerlam. Men husk så til Trøst, at din Moder før dig, og hendes Moder - -"