Juel-Hansen, Erna Uddrag fra EN UNG DAMES HISTORIE

Det skulde være et stille Bryllup, passende til Brudgommens Stand, derfor skulde ingen unge med, kun de gifte Folk i Familien. Fru Holm fandt det i det hele upassende, at unge Mennesker af begge Kjøn var med ved et Bryllup - - "det gav Tanker, som - - hm! Nutidens unge Herrer var så - så - - kort sagt, det var upassende!" Helst havde hun sendt Margrethe bort - man kunde ikke være for forsigtig med en ung Pige; men det gik dog ikke an for Folks Skyld.