Juel-Hansen, Erna Uddrag fra EN UNG DAMES HISTORIE

A, dér var rigtig nok meget morsommere! Midt i den tætte Cigarrøg - så tæt, at den ordentlig sved i Øjnene og lod Lysene skinne ganske 26 mat, diskuterede og politiserede de - et Virvar af livlig Passiar. De var alle sammen hede i Hovederne og gruelig ivrige. Etatsråden hørte til Oppositionspartiet, mens hele den øvrige Familje var stok-konservativ og betragtede "gamle Holms" Frafald som en Familjeulykke, og det gav ofte Anledning til temmelig hidsige Sammenstød. Men i Dag gik det af med godt Humør og uden synderlig Fjendtlighed på nogen af Siderne.