Indhold
- Dagbogsoptegnelser
- Om mit KaldEpistler om et Reli...
- Hervert Sperring LYRISK DIGTNING
- Herverts Sange Til min Moder V...
- Faustina Dramatisk fortalt.
- 1. Cap.
- Sommer var det, midt paa Dagen...
- Saa var det en smuk Efteraarsd...
- »Hør Kamilla!« sagde Justitsra...
- Det var sidst paa Vinteren; de...
- »Nei! siden den stakkels Kamil...
- Ude fra Havet trak Aftenvinden...
- Lys i alle Herregaardens Vindu...
- EN SKITSE
- Solen var ved at gaa ned; Cika...
- Det var omtrent et Aar efter. ...
- Naar man i Tanken lader Rækken...
- Efteraar
- Stemninger
- En Arabesk
- Udlændinge
- Gurresange
- Fugleredernes Filosofi
- A.R Wallace: Om Instinktet hos...
Alle forekomster
↩ For Ellinors Skyld maatte de vente. Om et Par Dage vilde de skilles fra Thorbrøgger og tage til Nizza og blive der alene; hele den Vinter 180 vilde hun leve for at faa Ellinor rask. Men imorgen vilde hun fortælle Børnene hvad der var sket, og hvad der var i Vente. Hvordan de saa vilde tage det, det var hende umuligt at leve sammen med dem Dag ud og Dag ind, næsten lukket ude fra dem ved en saadan Hemmelighed Og de maatte jo ogsaa have Tid til at vænne sig til Tanken; for til en Skilsmisse imellem dem vilde det jo blive, større eller mindre, det kom an paa Børnene selv. Hvad Ordningen af deres Liv, i Forhold til hende og til ham, angik, der skulde de raade helt. Hun vilde Ingenting fordre. Her var det til dem at give.