Jacobsen, J. P. Hervert Sperring

Hervert Sperring

Digtsamlingen blev for første gang i sin helhed trykt i SV IV. Borup har deri optrykt digtkredsen efter JPJs egen renskrift. Af de 37 digte havde de 15 tidligere været optrykt i Digte og Udkast (1886) v. Edvard Brandes og Vilhelm Møller. Samlingen har en kompliceret tilblivelseshistorie. Den blev til i 1865-1868, byggede på tidligere udkast og undergik i bearbejdningen en række forandringer: først udtænkt som en romance, hvoraf intet er overleveret. Dernæst som en digtcyklus kaldet Sigurd Sanger og med emne fra middelalderen med forbillede hos Carsten Hauch (1790-1872) og Chr. Winther (1796-1876). I den sidste renskrift - dvs. Borups forlæg - er titlen ændret fra Sigurd Sanger til Hervert Sperring, hvorved samlingen, så at sige med ét pennestrøg, transformeres fra en historisk til en moderne, psykologisk digtning. Den endelige renskrift blev færdig i 1868 og sendt til en række forlag, der alle afslog at trykke samlingen, hvorefter den blev henlagt.

264

JPJ har selv kommenteret navnet »Hervert Sperring«: »NB! Sperring er en Landsby 1 Mil fra Thisted. Hervert kommer af Havør, et Navn der altid har fulgt mig fra min tidligste Barndom og som jeg tit har kradset ind paa Borde og Bænke, Træer og Bogbind. J.P.J. 9/1868.« Cit. fra Borups udgave, som tilføjer: Havør er Navn paa en Bebyggelse i Østerild Sogn (Thisted Amt). Sperring ligger i Sjørring Sogn (Thisted Amt). Der synes imidlertid ikke at kunne være Tvivl om, at Navnet Hervert ogsaa har en vis Forbindelse med Carit Etlars Roman Herverts Krønike (1863), idet der [...] i en Notebog findes en Side med Overskriften »Herverts Krønike« og derunder Jacobsens Tegninger af forskellige af Bogens Figurer (SV IV, 153).

26

Bedste Erik: JPJs egne kritiske anmærkninger til digtene i Hervert Sperring findes i et kollegiehæfte med årstallet 1868 og gengives her efter Borup.

28

dølge: skjule. - Lykkesholms Allé: på Frederiksberg, nær JPJs bolig.

29

Vang: mark.

30

Drot: fyrste, konge.

31

trædsk: underfundigt, listigt - Ill. Tidende: ugeblad (1859-1924); bragte bidrag af væsentlige samtidige da. forfattere.

34

grandt: tydeligt.

36

i Kvag: ned i dybet. - Snekke: lille sejlskib.

37

Karm: 1: ræling; 2: båd.

38

ikkun: kun. - Livets (...) Færd: livet som det går for sig.

40

Pygmalion (...) Pal. Müller: if. gr. mytologi formede Pygmalion en kvindestatue så smuk, at han forelskede sig i den; på hans bøn forvandlede guderne den til en levende kvinde. Den da. forfatter Fr. Paludan-Müller (1809-1876) bruger motivet i digtet »Pygmalion« (Nye Digte af Danske Digtere, udg. af Chr. Winther, 1862).

42

Cymbler(s): cymbel kan være både et strenge- og et slaginstrument; er for JPJ nok blot et poetisk ord. - Ful: afskyelig. - Asali: I sine papirer har JPJ noteret en række gammelnordiske navne, herunder Asali (Asalil, Hasali), Asaliborgij. Kilden må være Sophus Bugges udgave af Gamle norske Folkeviser (1858), hvori der i indledningen til »Ravnen bere bo« står: Underlig nok forekommer Møens Navne i tre Optegnelser afvekslende i to Former, en kortere og en længere: Asali (Asalil, Hasali) og Asaliborgij.

43

Bør: medvind

47

hvalt(e): hvælvet.

49

Chor: skare. - Zefyr(erne): mild vind. - Snare: fælde, lokkemiddel. - Salamander(hær): ildånd.

50

Ung Sigurd (...) Sanger: den oprindelige titel på Hervert Sperring var Sigurd Sanger, se n.t.s. 16 og ovenst. note til hele digtsamlingen.

52

minde(d'): kysse.

55

Leander: gr. sagnskikkelse; svømmede hver nat over Hellespont til sin elskede Hero. - Cyclader: ringøer.

56

Manes: lat. afdøde sjæle, opfattet som guddommelige væsener.

57

Daaret: bedraget.

58

Phalaris: tyran fra Agrigent; de mennesker, som blev ramt af hans unåde, lod han brænde levende i en kobbertyr. JPJ har skrevet et udkast til et 265 længere fortællende digt »Phalaris«. - con espressione: ital. med udtryk. -minuendo: formentlig fejl for diminuendo: ital. med aftagende styrke. - i Kvag: se n.t.s. 36.

63

grandt: se n.t.s. 34. - monne: overflødigt ord (pleonasme), der tilstræber at skabe poetisk højtidelighed. - signede: helliggjorte, saliggjorte.

64

(Taage)snekke: se n.t.s. 36.

67

Leger: (jy.) vilde blomster.

68

Lin(ets): linned.

69

Dødningelin: liglagen.

70

Val: slagmark.

72

Vang: dyrket jordstykke, eng. Lyrik

79

Libeller(nes): døgnfluer, guldsmede.

80

skuffende: bedrageriske.

81

Vove(r): bølge. - Dorsk(e): døsig, dvask. - vinget: i hurtig bevægelse. - styrrende: forstyrrende.

82

Gjerd(er): spergelplante.

83

Calla(en): stueplante.

85

Lin: linned, klædningsstykke. - blavrer: bevæger sig uroligt. - Klinte: ukrudt udskilt fra havre.

86

Fore: færd.

87

Serail(let): sultans palads, haremsbygning. - Minaret(erne): slankt tårn ved moské.

88

Faustina: SV IV s. 158 gengiver JPJs plan for et dramatisk fragment Faustina og Faust. - Moloch(s): guddom til hvem der bragtes menneskeofre.

90

Kapitæl(ernes): søjlehoved. - Akantus(løvets): sydeur. prydplante med store ranker og takkede blade; formerne brugt i gr. ornamentik, bl.a. på den korintiske kapitæl. - Plint(ens): fundament, hvorpå en søjle eller statue hviler. - Hebe: ungdomsgudinde; som de flg. navne og begreber hentet i den gr. mytologi. - Bakkos (Bacchos): vinens gud i rom. mytologi. -Panthrene (panterne): i de gr. myter om Dionysos bliver Ariadne (kong Minos' datter på Kreta) hans hustru, og hun fremstilles ved siden af Dionysos på en vogn trukket af pantere. - Thyrsen (Thyrsos): lang stav, omvundet med vinløv; blev båret af Bacchos (Dionysos). - Zeus(es): den øverste gud. - Poseidon: havets gud. - Phoebus (Foibos): renseren; tilnavn til Apollon, kunstens gud. - Muserne: de ni gudinder for kunst og videnskab. - Gratierne: i rom. mytologi tre gudinder for skønhed, ynde og fest. - Lauren: laurbærbusken.

92

Michel Angelo (Michelangelo Buonarroti, 1475-1564): ital. billedhugger, maler og arkitekt. - Ufficierne: palads og kunstgalleri i Firenze, opført 1560-1574.

93

Lavrer(s), Myrther(s): stedsegrønne planter med symbolsk betydning; laurbær(grene, -kviste): ære, berømmelse; myrter: uskyld, kærlighed. -Geranie(mes): pelargonie el. storkenæb. - Tuberose(r): stærktduftende løgblomst.

266

94

Mænade: navn på de ophidsede kvinder, der ledsagede Dionysos (i rom. mytologi bacchantinder efter gr. Bacchos). - (Silke)vover: se n.t.s. 81. -tvivlende: uoverkommelig (uden religionens håb).

95

Læst: træform, hvorover fodtøj sys. - Feston(s): bueformet ophængning.

96

Harm: stærk sorg, sjælelig smerte.

97

Værge: sværd. - Cendrée: askefarvet, -blond. - Carmin: skarlagenrød. -hvalt(e): hvælvet. - Tant: pynt.

98

Skranke: halmbånd til binding af neg.

99

Irmelin: navnet kan JPJ have lånt fra M.B. Landstad: Norske Folkeviser (1853), hvor den kvindelige hovedperson i varianterne af vise 1, »Asmund Fregdegævar«, kaldes Imerlin og Irmelin.

100

Gige: middelalderligt strygeinstrument.

101

(slange)siret: forsiret, udsmykket. - Seraf(erne): engel af højeste orden. -Tralværk: gitterværk. - Tabor: bjerg i Galilæa, Israel; jf. Forklarelsen på Bjerget, Matth. 17, 1-9. - Fjere: fjer.