Jacobsen, J. P. Uddrag fra Niels Lyhne

Hans Egede Schacks roman Phantasterne fra 1857 har, som titlen viser, tematisk lighed med Niels Lyhne, og hos Schack som hos Jacobsen ser man fantasteriet i kimform gennem skildringer af tre venners barndomslege. Brødrene Brandes mente, at Jacobsen her havde lagt sig alt for tæt op ad Schack, og var meget kritiske over for disse scener. Egentlige motivlån finder man imidlertid ikke, og Jacobsen behandler i øvrigt dette afsnit meget mere summarisk og mindre scenisk end Schack.