Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Der var c. 15 m til Loftet, og det vejede vel sine Millioner af Tons. Bølgerne spulede ind gennem Grottegangen, steg langs Væggene, løftede vor tre Meters Jolle, sank igen, blottede Tang og Alger til et Par Meter under dagligt Vande og gemte Baaden som et Insekt i en hul Haand. I disse Øjeblikke saa det ud, som om Dønningerne lukkede for Indgangen, Dagen skinnede igennem dem, og Lysskæret i Hulen var glargrønt. Vi var i Havets Vold, vi tumledes af dets Kraft, vi overdøvedes af dets Larm. Denne Larm var det vældigste af alt. Det var som om Bølgerne var flydende Glas, der splintredes opad Klipperne og samlede sig igen i Millioner af Glaskugler, der raslende trillede tilbage i deres ubændige og klingre Element. Det hele samlede sig i en høj, tempelagtig Klang, overvældende, og samtidig andagtsfuldt hviskende i det enorme Rum.