Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Foruden denne rent socialt-kulturelle Fare frembyder Udviklingen ogsaa andre store Ulemper af økonomisk og moralsk Art. 40 Fiskeriet er et Lotterispil. Til Tider kan Fangsten være rigelig og Markedet gunstigt, som f. Eks. i 1924. Til andre Tider kan det stik modsatte være Tilfældet — som i Aar, hvor hele Trawlerflaaden ligger stille, fordi Driften paa Grund af de lave Torskepriser ikke kan betale sig. Arbejdsløsheden og anden Misère vil blive den uundgaaelige Følge af dette. At Befolkningen i Løbet af de foregaaende gunstige Aar har sat Levefoden betydeligt op, skal ikke gøre Sagen bedre. Netop denne ukontrolable Vekslen mellem rigelig Fortjeneste og ren Elendighed kan i høj Grad virke demoraliserende. Dette gælder navnlig Sildefiskeriet, som er Sæsonarbejde og dertil det rene Hasard.