↩ Om kort Tid er det Olai Dag, Ólavsvøka, som det hedder paa Færøsk. Nidaros vil holde 900-Aars Fest. Vi vil holde vor aarlige Fest. Lagtinget vil træde sammen. Gæsterne vil som sædvanlig komme i Tusindvis fra alle Øerne. Mange kommer allerede 27. og 28. Juli og først den 31. har Byen genfundet Dagliglivets Tempo. Da der langt fra er Senge nok til alle, er der mange, som vil danse hele Natten i Stedet for at sove; og ved Hjælp af Snapse vil de holde Dampen oppe, alt imedens maaske en Missionær — saaledes som jeg en Gang har hørt det — staar paa Gadehjørnet og giver Folket Valget mellem at gaa i Seng eller at gaa til Helvede. I 66 mange Maader har Festen skiftet Karakter siden Middelalderen. Der er nu for Eks. de omtalte Silkestrømper. Der er ogsaa Jazz-Orkestrene, som i enkelte Dansehuse har afløst den færøske Dans. Men Olai-Festens Psykologi er den samme nu som før.