Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Det var et forløsende Ord, som her var lanceret. I en fiks og aktuel Form havde Norges Statsminister karakteriseret en Side af norsk Mentalitet, hvis Tilstedeværelse ingen havde været blind for, men som hidtil ikke havde fundet nogen prægnant, gangbar Betegnelse. Nu kender alle Komplekset, det er en hyppig Ingrediens i alle norske Selvbetragtninger, og man kan træffe kloge, og fine Nordmænd, som, naar der er Tale om Grønland, trækker paa Skuldrene og siger, at havde det bare været for de øde Ismarkers Skyld! Men vi har jo dette Mindreværdskomplekset. Andre Nordmænd sysler med Begrebet nationale Stimulanser. Det maa vel være ud fra en lignende Tankegang; thi hvad vil man med saadanne Stimulanser, hvis man nationalt set er afklaret og tilfreds?