Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Danske og Svenske staar maaske lidt fremmede over for det. Disse to Folk er saa konsoliderede, alle nationale Problemer er for længst afklarede, al Sturm und Drang er faldet til Ro. Desværre, kan man fristes til at sige. Thi selv om man ikke misunder Nordmændene deres Ishavstørst og ikke sympatiserer med et saadant Symptom, saa kan det dog ikke nægtes, at den bagved liggende Tilstand er Liv, Ungdom og Friskhed. Norge er saa lykkeligt ikke at være færdigt, ja ikke helt at have fundet sig selv. Der er saa mange Muligheder, saa mange Impulser. Det er sikkert ikke kedeligt at være Nordmand.