↩ Heldigvis er det imidlertid saadan, at Nordmændene selv har interesseret sig intenst for deres Folks Sjæl. Saa langt fra at generalisere og forenkle er de gaaet i Dybden, hvilket sikkert ofte har ført dem ud i en noget haartrukken Subtilitet. Saaledes for Eksempel Hans E. Kinck. Hvem beundrer ikke hans intuitive Blik for Racepsykologi? Men hvem tror egentlig helt paa ham? Dog, skal man ind paa Spørgsmaalet, kommer man ikke uden om ham, og naar han fra Snorre fremdrager Træk hos de gamle norske Konger, som Gud og Hvermand uden nogen som helst Pegepind lyslevende genfinder hos Hamsuns moderne Nordmænd, saa tør man maaske trods alt tro paa, at det her drejer sig om Karakteregenskaber, som virkelig kan kaldes norske.